Annekset
I foråret 2003 opførtes 6 nye boliger over for Bofællesskabet Skærvebo. Og i 2011 blev Annekset udvidet med 2 nye lejligheder i den tidligere lederbolig.
Her bor borgere, som er mere selvhjulpne og kan klare sig uden nattevagt. De kan dog opsøge hjælp i Skærvebo, hvis der er behov for det.
På Annekset er der fælles køkken/alrum, hvor beboerne på skift hjælper med madlavning og har mulighed for at spise sammen eller spise i egen lejlighed.
Nogle af beboerne på Annekset er i arbejde via ekstern beskæftigelse, det vil sige i en beskyttet stilling på en almindelig arbejdsplads.